Du er ikke logget ind.

Værdier

Vi arbejder ud fra gældende lovgivning og retningslinier for dagtilbudsområdet beskrevet i dagtilbudslove, samt retningslinier i Københavns kommune bl.a. pædagogisk perspektivplan, anbefalinger fra pædagogisk kvalitetsudvalg og Købehavns kommunes værdigrundlag.

Københavns Kommune har et fælles værdigrundlag for arbejdet i kommunen, som består af fire grundværdier;

  • Respekt
  • Ligeværdighed
  • Dialog
  • Tillid

Det betyder, at samarbejdet mellem forældre, børn og personale skal bygge på gensidig tillid, ligeværdighed og respekt for den enkelte og den enkeltes baggrund. Dialog mellem forældre og personale om børnene, er nødvendig for at skabe større helhed i børnenes verden.

På pædagogiske dage og fælles møder har vi på tværs af afdelinger drøftet værdier og hvad vi mener der skal til for at skabe et godt og rigt børneliv i vores fælles institution.

Det kræver stabile, ansvarlige, nærværende og omsorgsfulde medarbejdere, medarbejdere som er engagerede og, som med strukturer/rytmer skaber genkendelighed i hverdagen, skaber tryghed, rammer og indhold som sikrer en alsidig udvikling for det enkelte barn.

Det kræver faglighed og rum for refleksion, kompetenceudvikling og uddannelse, således at det faglige engagement er højt, til gavn og glæde for børn, forældre – og kollegaer.

Det kræver også noget af personalet, noget man ikke bare uddanner sig til, men som i høj grad har betydning if. til et godt psykisk arbejdsmiljø, som igen har en kæmpe betydning for den stemning vi ønsker at børn, forældre og nye kollegaer skal møde når de træder ind ad døren. Det handler om hjertevarme - livsglæde - humor - åbenhed - imødekommenhed og rummelighed.