Du er ikke logget ind.

Pædagogisk fundament

Grundlaget for læring, dannelse og udvikling skabes allerede i de første år af børnenes liv gennem leg. I Rosenborg Frihavns børnehave bestræber vi os på at skabe et miljø med rammer og indhold, hvor børnene kan udvikle kompetencer som:

  • Samarbejdsevne, vise hensyn til hinanden 
  • Fordybelse og indlevelse
  • Selvværd og selvtillid
  • Evne til at tage initiativ og handle
  • Evne til at kommunikere
  • Sige til og fra, herunder evne til at registrere, genkende og respektere egne og andres følelser og behov.

Disse kompetencer udgør hver især delelementer af en mere overordnet kompetence ”Social kompetence”, som vi anser for den mest betydningsfulde kompetence for at mestre samspillet med andre mennesker.

Grundforudsætningen for udviklingen af børnenes kompetencer er, at det udspringer af et miljø hvor omsorg, nærvær, tillid og respekt prioriteres højt.

Vi indarbejder udviklingen af og har fokus på de nævnte kompetencer som en naturlig del af hverdagen i afdelingerne.